Som fremtiden kan teknologien, ifolge forskerne, blive gaet afdanket i tilgif at danne fuldfort bedre brugeroplevelse pa fortil mundsmag streamingtjenester, alligevel der er fa etiske udfordringer. (© ColourBox)
Forskere til side Kobenhavns alma mater plu Helsinki akademi er lykkedes ved hj?lp af at modtage alt computer indtil at profetere, hvilke ansigter folkef?rd finder attraktive.
Det har de gjort fast at plante elektroder pa hovederne bor 30 personer, der kiggede inden fo billeder bor forskellige ansigter.
Sa snart den fatal forsogsperson fandt et skikkelse attrav?rdig, blev elektriske impulser inden for hjernen registreret. Fuld falsk intelligentsi sammenlignede sa monstrene med hensyn til alle forsogspersoners hjernevirksomhe.
Vi er uden videre nu til dags villige oven i kobet at r?kke en masse informationer hvis os selv. Dog jeg er ikke ogs beskyttet i lobet af, at det vil eksistere tilf?ldet ved hj?lp af hjerneaktiviteter.
Hen fra ma informationsteknologi fik computeren aldeles tanke hvis, hvilke ansigter den enkelte forsogskani fandt attrav?rdig, for personen havde set dem.
– Det lyder muligvi idet om, at computeren kan l?se vores supertanke. Alligevel det gor den ikke ogs, understreger seniorforfatter Tuukka Ruotsalo fra Datalogisk kreditforening inden fo Kobenhavns alma mater.
Kan TOP afl?gs i tilgif skuespil og musik-streaming
Ifolge forskerne bag teknologien kan det som fremtiden TOP afrakket indtil streamningstjenester, sa snart de skal anbefale den n?ste B-film, du elektronskal komme sammen med. (Amatorfotografi: © Mike Blake, Scanpix)
– Vi har ikke ogs lavet det herhen, for at vi vil begivenhedsforlo alt dating-app. Det kan selvfolgelig v?re alt adgang, men teknologien kan lige stor derefter nok TOP vokse og afl?gs til for forbillede musikpr?ferencer pa Spotify.
Selve ideen i kraft af at benytte elektronisk databehandling i tilgif at forudsige pr?ferencer kunstkende vi mellem andet til side streamingtjenester hvordan Netflix og Spotify eller fra netbutikker idet Amazon.
Pa Netflix bruger ma for smagsprov algoritmer i tilgif at rekommander den folgend skuespil, du elektronskal se. Anbefalingerne er baseret i lobet af, hvor meget du engang har streamet i lobet af tjenesten, plu hvor meget andre, der har set ditto dig, rigtignok har set.
– dog vores bl?r musikus meget ind inden fo vores emnevalg. Man kan jo godt og vel l?gge fuldfort B-film i lobet af, som man i grunden ikke ogs kan lakke. Det tager algoritmerne ikke det hojeste sikken, siger Tuukka Ruotsalo og forts?tter:
HVILKE ER FALSK INTELLIGENTSI?
Den alene er alt flodbred intelligentsi og er den type, vi mange gange ser som B-film. Den er selvt?nkende plu kan foranstalte alle typer af komplekse beslutninger inden fo samme modus idet mennesker.
Den ovrig type er alt falsk intelligentsi, der loser specifikke opgaver. Intelligensen kan fortil mundsmag v?re til aldeles chatbot eller et spamfilter.
Med tiden idet denne art kunstige intelligentsi bliver integreret som vores blandingskultur, ender den en anden gang tillig at forblive kaldt almindelig assembler fremfor falsk intelligentsi.
– inden fo det her tidlige stadie med hensyn til teknologien vil vi gerne bega alt undersogelse, d vi nemt kan afprov det af sted. Men pr. fremtiden kan metoden formentlig bruges i tilgif at bryde l?nger orientering hvis folks pr?ferencer forinden fortil eksempelvis musikform og C-film.
Jura Professor: ‘Det er gigantisk nogter’
Anders Kofod-Petersen, der er k adf?rdsforsker i Alexandra Instituttet plu teologi professor pr. artificie intelligens ahorn Norges Teknisk-Naturvidenskabelige alma mater (NTNU) pr. Trondheim, har kigget pa forskningen.
– eg antage, det er mega cool. Is?r da, at hjernebolger evindelig er medrivende, safremt fol har fuld k?rlighed for science fiction. Endda der er ogsa aldeles l?nger nordet coolness gennem det, siger han.
– Problemet i kraft af anbefalingssystemer er, at vi faktue ikke sandt ved, hvor meget virk kan stund de gummistovler, virk har kobt i lobet af Amazon, selv hvi virk har bedomt dem i kraft af stjerner til side et i tilgif fem, forts?tter Anders Kofod-Petersen.
Hans pointe er, at uagtet omkring du bedommer fuld al sang, en film, fuld ting eller inden for det her tilf?ldighed et ansigt, sa kan vi ikke sandt vide af, hvor meget din vurdering betyder sikken dig. Fem stjerner hos dig kan betyde a la tre stjerner bland aldeles underordne.
– Men sa ofte som vi maler hjernesignalerne, sikke kan vi se, at sa snart fungere gavegive tre stjerner, sa vindflo din hjernevirksomhe end meget, plu nar som helst fungere gavegive fem stjerner, derefter viser din hjernevirksomhe derefter meget. Sa fat vi i virkeligheden, hvilke det er, fungere mener, nar som helst virk hvilken forbillede gavegive tre stjerner, siger andri.
Kan prГёv hjemmesiden fremfore etiske udfordringer
Tuukka Ruotsalo tror, at teknologien inden for fremtiden kan blive gaet afdanket indtil at medfore brugere alt forbedr barndoms oplevelse som forskellige sammenh?nge.
– Vi er ligestillet i dag villige indtil at fremfore en masse informationer omkring em selv. Derfor jeg er ikke sikker i lobet af, at det vil v?re til tilf?ldet ved hj?lp af hjerneaktiviteter, siger Tuukka Ruotsalo.
– derefter kan vi ja hvor bestemme damp sikken, omkring vi er fa skumle kapitalister, der prover at eksportere dig alttast muligt, eller om vi er nogle hyggelige kapitalister, der vil forsoge at s?lge dig det rigtige derivat. Det ?ggeskal jeg ikke formindske tilstand oven i kobet, siger han og forts?tter:
– alligevel du har l?nge overlagt kn?gt den her nod i kraft af anbefalingssystemer. Plu det herhen er et trin inden for den kurs.
